Alsidig personlig udvikling 2022

• Vi inkluderer læreplanen i planlægningen af vores daglige aktiviteter med børnene.
• Ved start på hvert forløb laves SMITTE-model, som derefter bliver udgangspunktet for de daglige aktiviteter med børnene.

Vi mener, at det er vigtigt:

• At alle børn føler sig inkluderet.
• At alle børn har gode relationer til de voksne i institutionen.
• At alle børn har gode relationer til mindst et andet barn.
• At alle børn føler sig værdifulde og anerkendte.
• At alle børn får udviklet og styrket deres alsidige personlighedsudvikling.
• At alle børnene skal have mulighed for at få et nuanceret kendskab til både sig selv og andre.

• Vi arbejder målrettet med at sikre inklusion af samtlige børn i institutionen gennem relations- og ressourceorienteret tilgang med ICDP.
• Vi laver SMITTE model og arbejder ud fra nærmeste udviklingszone i forhold til det enkelte barn.
• Vi styrker barnets kendskab til sin omverden (hvem er jeg, min familie, venner, hvor bor jeg m.m.).

• Vi har gennem SMITTE modellen opstillet læringsmål for børnene i de forskellige planlagte aktiviteter.
• Vi følger spontane interesser hos børnene, og uddyber deres viden.
• Personalet tilstræber med ord og handling at være gode rollemodeller for børnene.

• Vi skabte de rammer som giver børnene mulighed for at opleve sig som værdifulde deltager i et socialt og kulturelt fællesskab.
• Vi skabte fysiske rammer, der kunne styrke børnenes mulighed for læring, herunder arbejdede vi i små grupper, sammensat ud fra børnenes aktuelle udviklingsniveau.
• Vi understøttede børnenes erfaringer gennem vores daglige aktiviteter og rutiner.
• Vi skabte trygge rammer i hverdagen, hvor børnene får mulighed for indflydelse på deres hverdag og hvor deres initiativer bliver taget alvorligt.
• Vi har haft øje for betydningen af børnenes perspektiver og medinddragelsen i hverdagen, som har givet anledning til at have mere fokus på, hvad der kan skabe de bedste mulige rammer og betingelser for børnenes leg og læring, samt til at understøtte deres dannelse og trivsel.
• Vi oplevede større engagement i hele børnegruppen og det var med til at understøtte børnenes relationer både i det forpligtende og uforpligtende fællesskab.

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

• Vi brugte vores faste aktiviteter for at give børnene en overskuelig og tryg hverdag.
• Vi arbejdede med det aktuelle tema (barnets alsidige personlige udvikling), som er udgangspunkt i vores pædagogiske arbejde. Samtidig præsenterer vi børnene for nye udfordringer i passende mængder, så barnets lyst til at lære nyt bliver vækket. Børnene deltager i samling, planlægning og så vidt som muligt i alle de beslutninger som vedrører vores aktiviteter i løbet af ugen: praktiske opgaver, rollelege, forskellige værksteder (male, tegne, teater/musik, m.m.). Vi skaber rum til børnenes udvikling af relationer og venskaber.
• Vi giver mulighed for at børnene kan være i mindre legegrupper, så uforstyrret som muligt.
• Vi hjælper børnene med at danne venskaber.
• Vi sætter aktiviteter i gang, såsom vendespil, brætspil, frugthaven, gymnastik, yoga, legeaktiviteter mm. Hermed er børnene med til at lære turtagning, dvs. give plads og bidrage på skift.
• Vi udfordrer børn i deres nærmeste udviklingszone, så barnet får lyst til at at lære og oplever at mestre. f.eks. når barnet ikke i stand til at selv lyne sin jakke, kunne den voksne sætte lynlåsen sammen og holde ved, så barnet selv hive lynlåsen op. Ved mange gentagelser mestrer barnet opgaven.
• Vi har været opmærksomme på, at de øvrige læreplanstemaer har været implementeret i vores hverdag og vores aktiviteter.
• f. eks ved : I den sociale udvikling er vi opmærksomme på at arbejde med børnenes venskaber ved hjælp fra understøttende voksne. ( lave små legegrupper. eller en til en leg )
• Den sproglige udvikling er med hele tiden, da sproget er en del af den daglige kommunikation.
• Vi arbejder med krop og bevægelse en gang om ugen, for at børnene kunne opleve glæde ved fysisk udfoldelse, samt blive styrket motorisk.
• Natur, udeliv og science - til vores turdag og i dagligdagen på legepladsen fik børnene mulighed for at opsøge hinanden, så i fællesskab kunne indsamle og studere insekter.
• Kulturelle udtryksformer, æstetik og fællesskab -børnene kunne selv bestemme materialer og farver til deres kreative udfordringer, f.eks da vi deltog i Remidas “ Vi maler fugle “. Sammen med en kunstner var børnene med til at udsmykke vores legeplads.

• Idet vi arbejder ud fra nærmeste udviklingszone, tager vi udgangspunkt i hvert enkelt barns udviklingsniveau, når vi sammensætter børnene i læringssituationer. Dette gælder også børnene med særlige behov.
• Vi er opmærksomme på at sikre succesoplevelserne ved at være på sidelinjen af disse børn og hjælpe i de situationer, hvor der er behov for det.
• Vi laver DPU på børnene med særlige behov, for at have et bedre overblik over hvordan vi kan udnytte barnets egne ressourcer til at styrke og udvikle de områder, hvor barnet har det svært.
• Vi arbejder med anerkendende tilgang til alle børnene og så vidt som muligt inddrager dem i alle aktiviteter. Vi tager højde for børnenes ressourcer og udviklingsmuligheder.

• Vi har efterhånden oplevet, at børnene tør ytre sig mere til samling (både de yngste og de ældste børn) og viser meget mere kendskab og forståelse for sig selv og omverdenen.
• Vi har evalueret vores SMTTE model løbende på stue- og personalemøder. Vi er blevet klar over, at vi skal blive bedre til at sætte nogle flere ord på vores pædagogiske praksis, når vi del evaluere.
• Børnene har bidraget kreativt i hverdagen og det kunne ses i hele huset. De lavede f.eks. selvportrætter, familie tegninger og gaver til hinanden til fødselsdage og Jul.
• Vi tog også løbende billeder af vores hverdag og inddrog forældrene i det omfang det var muligt. På den måde synliggjorde vi vores arbejde for forældrene med tekst og billeder. Dog må vi erkende at vi havde sat forventningerne for høje til forældrene.
• Vi lavede justeringer undervejs og inddrog børnene gennem dialog og i vores daglige samling med gruppen.
• Vi skal stadig blive bedre til at styrke børnenes evner til at blive bevidste om egne grænser og hjælpe dem med at sige til og fra, samt respektere andres grænser. Vi skal være opmærksom på, at børnegrupperne er dynamiske og under konstant forandring.
• Vi vil fremadrettet iværksætte flere temabaseret aktiviteter med henblik på at udvikle og understøtte læringsmiljø i vores børnehavegruppe.
• Vi vil fortsat bestræbe os på at udvikle bredere bevidstgørelse og systematisk evalueringskultur af vores praksis, for at sikre børns trivsel og udvikling.
• Sæt bedre til dokumentation og synliggøre det for hele institutionen.
• Struktur på stuemøder, hvor børn og tema er faste punkter