Børnemiljøvurderingen skal revideres hver tredje år og Randers kommune har besluttet at beskrivelsen vedr. arbejdet med BMV'en skal offentliggøres på hjemmesiden
Her kan læse mere om børnemiljøvurderingen.
Procesbeskrivelse
Vores arbejde med børnemiljøvurderingen startede med at vi nedsatte en BMVgruppe i institutionen der skulle fungere som tovholder igennem hele forløbet. Vi startede med et fællesmøde for personale og bestyrelse, hvor lovgrundlaget og tankerne bag en BMV, samt gennemgang af arbejdsfaserne blev gennemgået. Derefter havde vi en cafedebat, som mundede ud i vores vigtigste fokuspunkter.
- Tryghed og Trivsel: indkøring af nye børn, tryghed og omsorg, forældresamarbejde
- Venskaber og Fællesskaber: konflikter, fællesskaber/relationer
- Krop og Bevægelse: kost, fysisk udfoldelse, kropsbevidsthed, indlæring
- Kreativitet, Leg og Læring: sanser, fordybelse, plads og rum
Mange fordybningspunkter, men vi havde svært ved at begrænse os, da mange af punkterne har indflydelse på hinanden. Ydermere havde vi en snak om hvordan vi inddrager forældrene i arbejdet, og hvordan vi sikrer at BMV'en ses i et børneperspektiv.
Rent praktisk fortsatte vi arbejdet således:
- Børneinterview med førskolegruppen, hvor hovedvægten lå på spørgsmål vedr. venskaber
- Forældre til børn mellem 4,5-6 år modtog introduktionsskrivelse ang. BMV med opfordring til at udfylde de udleverede interview skemaer fra DCUM, "Hvordan har du det i børnehaven?"
- Forældrebestyrelsen udfyldte lokalerundgangsskemaer fra DCUM.
- Førskolebørnene blev udstyret med et kamera og fotograferede og fortalte om henholdsvis - deres bedste legested i børnehaven og det sted, hvor de aldrig leger.
- Relationsskemaerne - i vores tilfælde tager vi udgangspunkt i Matrix-skemaerne - udfyldes og gennemgåes.
- Deltaget i kommunens nedsatte "BMV-gruppe", hvorfra mange gode og brugbare ideer og arbejdsmåder er benyttet.
Det er vigtigt at understrege, at selv om institutionens BMVgruppe har været de udfarende og de opsamlende, er det uhyre vigtigt at hele personalegruppen er med i arbejdet, for at sikre at hele huset føler ejerskab overfor BMV processen/arbejdet. Dette har vi gjort ved hver måned på personalemøderne at bruge en time på arbejdet. Hvor langt er vi? Hvad mangler vi? Hvordan sikrer vi at børnene bliver hørt? Hvordan samler vi op på alle tiltagene?Ligeledes har vi forsøgt at inddrage forældrebestyrelsen, ved på møder at berette om hvor langt vi var kommet med arbejdet. Opsamling og Handleplan:
Børneinterview - venskaber, legesteder, fysisk udfoldelse osv.
Fællestræk for børnene har været at de ikke et sekund var i tvivl om følgende:
- Deres bedste legested og grundende dertil
- De steder hvor de ikke leger ret meget og grundende dertil
- Hvad der skal til for at være en ven.
Heldigvis kunne vi konstatere at alle børnene havde venner. Imidlertid var der en klar tendens til at piger leger med piger og drengene hovedsageligt har drengevenner. Ved at se på børnenes svar ang. deres bedste og knap så gode legested, kan vi konstatere at der ikke er alvorlige mangler på legepladsen. De få ting som børnene har konstateret, har vi rettet op på. F.eks. har vi fået nyt legehus i stedet for det gamle nedslidte et af slagsen, og det manglende sand i et traktordæk er også fyldt op. At førskolebørnene var trætte af de små legehuse, gør egentlig ikke så meget, for så har de mindre børn et legested, hvor fordybelse kan ske på deres egne præmisser.
Lokalerundgangsskemaer
Vi valgte helt bevidst at lade vores bestyrelse foretage vurderingen af vores fysiske rammer. Dette da vi andre går i lokalerne til hver dag og måske af den grund er blinde for nogle ting/indretninger, som ikke er hensigtsmæssige. Sammenfatning af bestyrelsens svar:
- Godt lysindfald i alle børnelokaler - bla. pga af store vinduer
- Støv mange steder
- Trænger til vedligeholdelse - maling og småreparationer
- Slidte og gamle møbler
- Dejligt at der er plads til børneleg så mange steder i huset
Desværre fulgte der ikke en pose penge med til os, da folketinget vedtog den nye børnemiljølov, så for vores sparsomme midler, har vi forsøgt at rette op på nogle af tingene. F.eks. en gevaldig oprydning og udsmidning på stuerne, enkelte nye inventardele til stuerne (reoler og tumlepuder) og fået malet nogle steder. Alt i alt gjort for at rummene skulle blive bedre at opholde sig i - og skabe bedre plads til børnene og deres leg.
"Hvordan har du det i børnehaven?"-interviews
Spørgeskemaer udleveret til forældrene, som blev godt modtaget og vi fik mange besvarelser retur. Måske fordi vi skriftligt havde forklaret alle hensigterne bag en BVM. Vi kan konstatere at vi har en meget tilfreds børnegruppe. Kan lide at gå i børnehave, elsker at lege ude, har mange venner, vil meget gerne hjælpe de voksne med praktiske gøremål, kan godt lide deres voksne, børnene ved hvad ugen bringer, mange legesteder både inden- og udendørs. Faktisk var der kun én ting som sprang personalet i øjnene. Enkelte børn gjorde opmærksom på, at de blev drillet. Dette har vi diskuteret i personalegruppen og enighed om at være meget obs på problemstillingen, og handle derpå, når det opstår. Dette var bare et udpluk af opsamlingen og handleplanen. Vi har forsøgt at inddrage børnene så meget som overhovedet muligt, og dermed sikre børneperspektivet. Børnene har været skråsikre i deres svar og kunnet argumentere. Mange sjove eksempler på den logiske børnetankegang. På trods af at det alt i alt ser ud til at børnene har et godt børnemiljø i Randers Børneasyl, skal vi selvfølgelig hele tiden følge op på vores handleplan. Hver tredje år skal børnemiljøvurderingen revideres, men det skader ikke at have den i baghovedet hele tiden, så der sker en løbende udvikling.