Legepladsen

Vi er ude hver eneste dag. Det er dog vejret, som bestemmer, hvor længe vi bliver ude.

Vi har måske ikke den største legeplads, men vi udnytter den plads, vi har.

Vi har legeredskaber, der tilgodeser både vuggestue- og børnehavebørn.

For os er legepladsen et læringsrum, hvor der er ekstra højt til loftet, og hvor man kan løbe stærk, spille bold, lære at cykle, grave store huller og kigge på smukke sommerfugle.

Det er også her, der kan skabes relationer på tværs af stuerne, og hvor børnehavebørnene lærer at tage hensyn til og hjælpe vores vuggestuebørn. Det er her vores vuggestuebørn for alvor kan spejle sig i børnehavebørnene og lære af disse.

På legepladsen er der en kombination af planlagte pædagogiske aktiviteter samt børnenes egne lege, hvor vi styrker de forskellige udviklingsområder, og hvor børnene ofte selv er igangsættere af aktiviteter med nye legekammerater.